Hvad er en uddannelseslæge?

 

Klinikken er uddannelsespraksis for læger

En uddannelseslæge har overstået den lægelige embedseksamen på universitetet. Efter universitetsuddannelsen skal lægen gennemgå et
klinisk videreuddannelses forløb. Nogle læger vælger en videreuddannelse inden for hospitalssektoren, andre vælger at blive alment praktiserende læger, og atter andre vælger helt andre veje.

De læger, du vil møde her i klinikken vil have mere eller mindre klinisk erfaring  alt efter, hvor langt de er nået i deres lægelige videreuddannelse.

KBU-læge (Klinisk basisuddannelse)

Alle læger skal efter endt universitetsuddannelse gennemgå et basisforløb på i alt 12 måneder med to ansættelser á 6 måneder inden for
hospitalssektoren eller 6 måneder på hospital + 6 måneder i almen praksis. Vores klinik er uddannelsespraksis for læger.

Speciallægeuddannelsen i almen medicin

Efter fuldført basisuddannelse har lægen opnået ret til selvstændigt virke som læge. Herefter vil lægen søge uddannelsesstilling for at
videreuddanne sig inden for et specifikt speciale . Speciallægeuddannelsen i almen medicin er 5-årig.

Introduktionsstilling

Er en 6 måneders ansættelse, hvor lægen prøver specialet almen medicin af.

Hoveduddannelsen

Består af 4½ års ansættelser og ledsagende teoretisk uddannelse som tilsammen skal sikre, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Disse kompetencer skal erhverves ved ansættelser i en almen praksis og forskellige hospitalsafdelinger. 

Returdage

Når lægen er ansat på Regionens hospitaleafdelinger bibeholder lægen sin forankring i almen praksis ved månedlige returdage.

Supervision

Alle uddannelseslæger i klinikken bliver nøje superviseret med henblik på at alle patienter får en behandling, som har den samme højre kvalitet som hos vores faste læger. Ikke sjældent oplever vi faktisk at uddannelseslægerne tilfører klinikken ny værdifuld viden til gavn for vores patienter. 

 

 

 

 

Hv